Dyrefælder i vores biotop

I fredags var vi ude ved vores biotop og lavede dyrefælder, som er vores aktivitet 4. Vi var meget spændte og nysgerrige på hvilke insekter vi ville kunne fange på denne årstid.

Vi lavede 4 forskellige fælder:

- Kartoffel-fælde
- Bark-fælde
- Flaske-fælde
- Fald-fælde

Vi brugte Kartofler, glas, en flaske, pap, tape, skruer, snor og frugt, her havde vi skåret mango og citron i tern.

Kartoffel-fælde

1. Skar begge kartofler halv over

2. Udhulede kartoflerne

3. Lavede små indgange i kartoflerne

4. Sætte kartoflerne sammen igen med skruer

5. Tog dem ned i jorden

 

Bark-fælde

1. Tog pappen og bandt den fast til et træ

Flaske-fælde

1. Skar en flaske over

2. Fyldte flasken op med lidt mangotern

3. Tog toppen ned i flasken 

4. Tapede toppen fast på flasken og hang flasken op i et træ

Falde-fælde

1. Vi brugte to tomme glas

2. Den ene tog vi citrontern i og den anden tog vi mangotern i 

3. Gravede dem ned i jorden

Det er fire meget simple fælder, som både børnehavebørn, skolebørn og børn med særlig behov kan være med til at lave. 

Kartoffel-fælden kan børnene i hvertfald dem i skolen selv lave, hvor børnehavebørnene skal have lidt hjælp. 

Bark-fælden kan børnene være med til at hænge op og bestemme hvor den skal hænges op henne. 

Flaske-fælden har vi på samme måde som kartoffel-fælden. Skolebørn kan selv lave den, hvor børnehavebørn skal have hjælp. Børnene kan bestemme hvad de synes der skal i flasken og man kan eksperimenter med forskelligt mad. 

Falde-fælden kan børnene selv bestemme hvor de vil grave dem ned henne og komme med foreslag hvad der skal i af mad. 

Mad over bål anden kultur

Idag var vi på vores biotop og fik gennemført vores 3. Aktivitet

Vi blev i gruppen enige om at jeg introducerede en anden slags mad fra min egen kultur. Da vi har lavet dansk mad, sidst vi havde bål i biotopen. Jeg valgte at lave bolani, der er en meget populær mad hjemme, og det kaldes også street food som det hedder på engelsk.

Bjørn gør bålet klar imens vi andre er igang med noget andet.

Gryde med lidt olie i

Jeg forberedte mig lidt hjemmefra fx, lavede dej og rensede porrerne, da vi havde glemt at tage den stor vanddunk med fra skolen.

Opskrift: 

Alm dej /bolledej med en smule olie i dejen

Porre 

Kartofler 

Salt 

peber

Hvidløg

Chili

Yoggurt dressing

Porre skal snittes og vaskes, derefter drysses lidt salt, peber og hvidløg alt efter hvor stærkt man ønsker det. 

Kartoflerne skal koges, rives med en rivejerne og tilsættes salt og peber.

I yoggurt dressingen tilsatte jeg en lille smule salt, tørre mintblade, og lidt hvidløg. 

Undervejs var jeg lidt i tivivl om de andre i gruppen kunne lide det jeg lavede eller ej.
Da det hele var klar og skulle spises, fortalte de andre, at det smagte mega godt, og de stillede mange nysgerrige spørgsmål; hvordan man tilbereder det, om der er andet tilbehør til osv. 

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad for, at de kunne lide maden. 

Pædagogiske overvejelser:

Man kan sige, det er en meget simpel mad aktivitet hvor den kan både laves indenfor og udenfor over bål. Det gode ved aktiviteten er, at alle målgrupperne kan være med. Dem som fysisk ikke kan være med har måske godt  at bare være der og nyde duften af maden.

Bålaktivitet er et socialt rum i det pædagogiske praksis, det vil sige den er med til at give mulighed for samtaler, fordybelser og sociale samvær. 

I aktivitet er der altid en pædagog som står ved bålet og holder øje med ild. Dette gør selvfølgelig at børn og borger med særlig behov føler sig trygge.

Litteratur:  
Ejby-Ernist N. & Stokholm D (2018). Natur og udeliv-uderummet i pædagogiske praksis. Hans Reitzels Forlag s.152.  

Plantehold

Plantehold igangsat d. 08. januar


Som en del af vores natur og udeliv forløb, skal vi forsøge os frem med at plante flere forskellige frø, for at give erfaringer med hvordan de forskellige frø vokser. Opgave beskrivelsen lød på at vi som studiegruppe skulle forsøge os frem med 3 forskellige slags frø, nogle fra vores køleskabe, nogle som vi køber og nogle vi selv finder i naturen. For at være 100% sikre på hvilke frø der er plantet hvor, så har vi lavet etiketter til alle frøene.

Alle vores frø er blevet sået i pottemuld, og sat under et plastik låg for at holde en høj fugtighed præcis som i et drivhus. Vores plastik bakker med låg er sat under en varme lampe, da vi er i vinter halvåret.



Frø fra køleskabet/køkken skabende

Fra køleskabet havde vi flere forskellige frø som vi ville forsøge at plante, vi har honning melon, snack peber, spidskommen, korn blanding, kartofler, sort peber, avokado og chili.

 

 

 

 

 

 

avokado frø

 

Købte frø

Fra købte frø har vi også flere forskellige vi har gulerødder, blomster blanding, solsikke frø, rødbeder og stribede rødbeder.

 

Frø indsamlet fra naturen 

Vi har også indsamlet nogle flere forskellige fra naturen, for at afprøve at så dem. Fra naturen har vi solhatte, kogle frø, heste kastanje og en spise kastanje.

 

 

Eksperimenterende 

For at fortage et lille eksperiment, har vi valgt at lade en kartoffel og en potte med sået kogle frø ude fra naturen stå i mørket, for at se om hvordan de vokser der, sammenlignet med dem der står i lyset. 

 

Så disse to potter står i et mørkt skab, for at de ikke får noget lys.

 

Hvad er et frø?

Dækfrø og Nøgenfrø

På alle planter findes der blomster. En blomst består af flere dele eks. kronblad, støvblad og et frugtanlæg.

Frugtanlægget sidder inde i midten af blomsten, frugtanlægget består også af små dele, tre dele, et støvfang, en griffel og en frugtknude.

Støvfanget fanger pollen fra vinden eller fra insekter fra samme planteart. Igennem et pollenrør flyder to sædceller ned til frøanlæggene. Tænk det som en kvindes livmoder.

Inde i frøanlæggene ligger der ægceller, der befrugtes af de to sædceller.

• Den ene sædcelle der befrugter ægcellen, bliver til kimen i frøet. Som eksempel har vi brugt avokado frøet, øverst oppe. Nedenfor ses kimen på et spise kastanje.

• Den anden sædcelle dannes til en næringsrig frøhvide, som kimen skal leve af, når frøet spirer, og kimplanten vokser frem. 
   (Ejbye- Ernst & Stokholm, s. 86 2018)

Her anes kimplanten på avokadoen

Processen kaldes dobbeltbefrugtning. Forekommer kun ved dækfrøede planter, der defineres ved, at deres frø er indkapslet i skaller, eks. avokado, græskarkerner, og kastanjer for at nævne nogle af de frø vi har sat i planteholdet. Mange dækfrø spredes af vinden.

Nøgenfrøede planter kendetegnes ved at de ikke er dækket af et beskyttet frøhus (kerne). I stedet sidder der et eller flere frø sammen på såkald­te frugtblade, der er samlet i kogler. 
Når planterne bliver bestøvet, sker det ved, at pollen fra han blomsterne fan­ges i en lille vanddråbe ved frøanlæg­gets mund, og ofte finder selve be­frugtningen først sted længe efter be­støvningen (haveabc)

Et eksempel på nøgenfrø fundet i skoven ved Årtoft Plantage, den 10 December. På tur med klassen.

Litteratur:

Ejbye- Ernst, N., & Stokholm, D. (2018). 5.1. I Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis (s.81-107). Århus: Hans Reitzel Forlag.

https://www.haveabc.dk/38/nøgenfrøede

Fisketur ved Kalvø

I dag har vi været ved Kalvø, hvor vi skulle fiske, men vi fangede ikke nogle fisk. Det eneste der kom op var muslinger og tang.

Dyrehold græshopper

Mål for dyreholdet 

1. Vælg en bruger/borgergruppe 
Vi har valgt indskoling, så alderen er 6 - 9 år. 

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?  
Naturfagligviden om græshopper (alder, arter, levesteder, klima, køn, formering, evner, eventuel natur funktion og fødekæden). 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 
Vi låner et terrarie af skolen. Brugeren kan følge græshopperne. Ville være spændende med en han og en hun. 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?   
Forskellige arter, insekt, nymfe, nymfestadier, hud skellet, hoppe længde, farver, vingerne, lyd, æg og følehorn.

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Vi vil se efter børnenes motivation og nysgerrighed.

Bue og pil

I dag har vi i studiegruppen været ude i vores biotop for at udføre en aktivitet. Vi blev enige om, at vi ville lave vores egen bue og pil.

Vi lagde ud med at finde en pind, som var lige. Pinden til buen skal gerne være 1 meter lang, eller længere. Efter man har fundet en pind, som man vil bruge som bue, skal man snitte den ren for bark, så buen bliver mere fleksibel.

Efter man har snittet sin bue helt ren for bark, er skal man lave to små ind hak ca. 3 cm. fra hver ende af buen, for at binde buestrengen på.

Som buestreng fik vi et stykke snor med af vores lære Ib, dette stykke snor valgte jeg at sprælle op, for at buestrengen ikke blev for tyk.

 Efter man har sprættet sin snor kommer det sværeste ved at lave sin egen bue, man skal nemlig binde ens buestreng på ens bue. Man skal starte med at binde den fast i den ene ende, og derefter binde den stramt til i den anden ende. Vi brugte "almindelige" knuder, eftersom vi ikke kendte til nogle knob.

efter man har lykkedes med at binde ens buestreng på, skal man finde en lige gren som er mindst 30 cm.til en pil. Pilen snitter man fri for bark og laver et lille indhak i bunden for at den er nemmere at sætte på ens buestreng.

 

Så har man fremstillet sin egen bue og pil, man kan vælge at snitte flere pile til ens bue. 

Ved udførelse af denne aktivitet med børn eller borgere vil jeg forslå at man ikke snitter sine pile spidse. Jeg vil også anbefale at man tager en snak med dem omkring sikkerhed og ansvar.