Hvad er et frø?

Dækfrø og Nøgenfrø

På alle planter findes der blomster. En blomst består af flere dele eks. kronblad, støvblad og et frugtanlæg.

Frugtanlægget sidder inde i midten af blomsten, frugtanlægget består også af små dele, tre dele, et støvfang, en griffel og en frugtknude.

Støvfanget fanger pollen fra vinden eller fra insekter fra samme planteart. Igennem et pollenrør flyder to sædceller ned til frøanlæggene. Tænk det som en kvindes livmoder.

Inde i frøanlæggene ligger der ægceller, der befrugtes af de to sædceller.

• Den ene sædcelle der befrugter ægcellen, bliver til kimen i frøet. Som eksempel har vi brugt avokado frøet, øverst oppe. Nedenfor ses kimen på et spise kastanje.

• Den anden sædcelle dannes til en næringsrig frøhvide, som kimen skal leve af, når frøet spirer, og kimplanten vokser frem. 
   (Ejbye- Ernst & Stokholm, s. 86 2018)

Her anes kimplanten på avokadoen

Processen kaldes dobbeltbefrugtning. Forekommer kun ved dækfrøede planter, der defineres ved, at deres frø er indkapslet i skaller, eks. avokado, græskarkerner, og kastanjer for at nævne nogle af de frø vi har sat i planteholdet. Mange dækfrø spredes af vinden.

Nøgenfrøede planter kendetegnes ved at de ikke er dækket af et beskyttet frøhus (kerne). I stedet sidder der et eller flere frø sammen på såkald­te frugtblade, der er samlet i kogler. 
Når planterne bliver bestøvet, sker det ved, at pollen fra han blomsterne fan­ges i en lille vanddråbe ved frøanlæg­gets mund, og ofte finder selve be­frugtningen først sted længe efter be­støvningen (haveabc)

Et eksempel på nøgenfrø fundet i skoven ved Årtoft Plantage, den 10 December. På tur med klassen.

Litteratur:

Ejbye- Ernst, N., & Stokholm, D. (2018). 5.1. I Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis (s.81-107). Århus: Hans Reitzel Forlag.

https://www.haveabc.dk/38/nøgenfrøede

3 december 2019- Frøspredning

Vi laver en frøspreder- af forskellige materialer. Frøet er en kugle modellervoks. Der kan anvendes fjer, tyl, plast og så videre, noget man har liggende.

Vi skal i klassen blive enige om enkle regler. Frøet skal falde oppe fra biblioteket på UCSyd, og ned til jorden.

Vores første demo tegning. 

Materialerne til frøspredningen.

Vi tænker, at hvis frøet er fladt- så giver det mere vind modstand. 

Første prøve

kun frø < 1

gruppe 1: 6.83

gruppe 2: 4.72

gruppe 3: 1.99

gruppe 4: 2.96

gruppe 5: 3.31

Anden prøve

gruppe 1: 4.24

gruppe 2: 5.71

gruppe 3: 3.43

gruppe 4: 2.38

gruppe 5: 3.36

Anden prøve med lidt justeringer, gruppe 5, halverede posen. Det viste sig at, den blev ikke meget bedre.

 Gruppe 1 og 5 konstrueret som en faldskærm. deres overflade var større end vores pose, vores pose blev et cylinder. Gruppe 1 havde brugt lettere materialer.