mandag den 17. februar 2020

Udviklingsprojekt opgave 1


Udviklingsprojekt

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

I vores udviklingsprojekt vil vi forandre ude arealet på Dybbøl skolen, for at gøre det mere attraktivt og få børnenes fantasi og kreativitet mere i spil. Samt vil vi give de fastansatte pædagoger nogle redskaber for at gøre natur og udeliv en større del af hverdagen.
Dette vil vi gøre ved at lave et areal som er beregnet til Loose parts play og nogle kasser med redskaber til at bygge huler med.

For at bedst muligt fremme vores udviklingsprojekt, vil vi gøre brug af modellen om aktionslæring. Aktionslærings modellen er udviklet til at understøtte pædagoger i gennem et udviklingsprojekt.

2. Viden - Planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? 

Vi vil gerne blive klogere på hvordan vi kan gøre et udeareal mere spændende og attraktivt for børnene, da vores forståelse er at børnene hellere vil være indenfor end udenfor. 

For at gøre vores udeareal spændende vil vi afmærke et område, hvor vi vil lægge en masse redskaber (bildæk, brædder, plastikrør, træstubbe og eventuelt halmballer), for at stimulere børnenes egen fantasi og kreativitet i hvordan disse redskaber kan benyttes til leg.
Vi vil også opstille kasser med presenninger, reb og instruktioner til hvordan man kan bygge en hule. Disse kasser vil dog være aflåst og derfor vil denne aktivitet være mere voksen styret end loose parts play delen af projektet. 

Fremgangsmåde:

Februar:
d. 6. introduktion af udviklingsprojekt til personalemøde, og finde kontaktpersoner.
d. 17. møde med kontaktpersoner og leder, samt finde frem til temaet for udviklingsprojektet.
d. 18. kontakte forskellige firmaer angående materialer.
d. 19. indsamling af empiri fra både elever og pædagoger, samt opstillinger af redskaber.

Herefter vil vi finde forskellige dage hvor vi vil besøge skolen og iagttage hvordan børnene benytter sig af vores areal. Oven i vores egne iagttagelser har vi aftalt med vores kontaktpersoner på skolen, at de også vil iagttage arealet, for at se hvor flittigt det bliver benyttet. 

Teori vi vil benytte:
Loose parts play
Pædagogens rolle
Pædagogens indlevelse i legen
Affordance 


3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi vil uddele spørgeskemaer til pædagogerne, for at høre deres mening om hvordan de bruger udeliv i institutionen. 
Samt har vi fået lov til at gå ind i nogle af klasserne og spørge eleverne om hvordan de bruger udelivet i institutionen. 

Spørgeskema til pædagogerne- Natur og udeliv

Hvordan benytter i natur og udeliv i institutionen?

________________________________________________________________________
________________________________________________________________________
Synes du natur og udeliv burde fylde mere i institutionen? ________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________ Synes du der mangler noget på udearealet?
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________


fredag den 7. februar 2020

Hvad er en plante?



Hvad er en plante
Der ingen tvivl om, at alle os voksne og børn har en forestilling om, hvad en plante er. Da det er noget med grønne blader og blomster og at planterne vokser i jorden og sidder fast med en rod.

Billedresultat for hvad er plante


Der er forskelige definitioner om planter, ”Mange vil kunne gøre rede for særlige kendtegen eller forskelle på nogle planter og for, at nogle er urter, mens andre er buske eller træer. Nogle planter kalder vi simpelten for ukrut, men det er kun, når de vokser på steder, hvor vi ikke vil have dem”. (Ejbye -Ernst  & Stokholm, s.84 )


















Planterne har en stor betydning for, hvordan vores omgivelser ser ud og hvor vigtigt de er. Da alt liv på jorden er afhængig af planternes evne gennem fotosyntese kan man sige.

Hvad er fotosyntese
Fotosyntese er en proces der forgår i planternes grønne blade "der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand".(Skov- i skolen.dk> Lidt om fotosyntese)
Hvis vi deler ordet "fotosyntese" i to, så foto står for ”lys” og syntese står for ”at sætte noget sammen. Som tidligere nævnt er denne proces grundlaget for livet på jorden og det betyder at alle levende organismer er afhængige af ilt som processen ses på billedet. 




















Frøplanter og sporeplanter
I de danske natur områder findes der 2237 arter af frøplanter, hvor de laver frø. Imens sporeplanterne ikke danner frø, men spreder sig ved hjælp af sporer.
Det er svært at finde præcis hvor mange plantearter der findes i hele verden. Det nyeste undersøgesesler viser, at der er omkring 400.000 arter, da der opdages og beskrives ny plantearter hele tiden.  Der er også mange arter som uddør på grund af miljøforening, hvor det sker via vores aktiviteter. 


litteratur :
Ejbye- Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv Uderummet i Pædagogisk Praksis. s.84-99

Link:
https://www.google.com/search?q=hvad+er+plante&rlz=1C1NHXL_daDK819DK819&sxsrf=ACYBGNQMLe1uF52D7RMkZGIc-xUfRhxzaw:1581068970851&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwj7yP3ylL_nAhVBElAKHTW1CToQ_AUoAXoECBIQAw&biw=1536&bih=723 

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

torsdag den 6. februar 2020

Dyrehold Græshopper


Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 


Vi vil løbende observerer børnenes engagement, og løbende være opmærksom på om de benytter den katalog viden de har fået. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Børnene har i vores forløb undersøgt, tegnet og lavet puslespil af græshopper. Vi satte en bane op, hvor de kunne se visuelt, hvor langt en græshoppe kunne hoppe, hvor de selv kunne afprøve deres egen længdespring. 


Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

I gruppen vidste vi ikke meget om græshoppernes levevilkår, livscyklus og anatomi, hvilket er ny viden vi har tilegnet os igennem dette forløb. Græshoppen har ikke før sagt os noget, men efter dette forløb må vi indrømme, at det er et meget spændende og interesant dyr. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Er det etisk korrekt at holde dyrene i fangeskab for, at udvide ens viden?
Er det okay at slå dyrene ihjel efter man ikke skal bruge dem længere? 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Igennem dette forløb blev græshopper et mere velkendt insekt for os, i forhold til inden vi gik i gang. Ved at græshopper blev et mere velkendt insekt for os, kan det gøre det "nemmere" at eventuelt benytte dem til madlavning og dermed en mere bære dygtigt kost. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Igennem dyreholdet havde havde vi flere gode oplevelser med dyrene, de gav anledning til stor nysgerrighed. Vi har brugt meget tid på at observerer dem og betragte dem.

Det var samtidig rigtig fedt at afprøve et forløb med Fjordskolen, som gav os erfaring og ideer, hvordan man kan gøre det i praksis. Hele forløbet gjorde os mere modige på at udføre dyrehold ude i praksis.