Planterne

Bare en lille billede opdatering af planterne

Det er Corona tid og vi er hjemsendt. Påskeferie :) 

Spisekastanjen

Spisekastanjens blade er så smukke

Rødbeden lever stadig

Peberfrugten har blomst, og der er kommet små frugter på

Avokadoen skyder også flot, jeg vender den mod solen - så den får en så lige stængel som mulig

Ikke mere herfra. Rigtig god dag

Hvad er en plante?

Hvad er en plante

Der ingen tvivl om, at alle os voksne og børn har en forestilling om, hvad en plante er. Da det er noget med grønne blader og blomster og at planterne vokser i jorden og sidder fast med en rod.

Der er forskelige definitioner om planter, ”Mange vil kunne gøre rede for særlige kendtegen eller forskelle på nogle planter og for, at nogle er urter, mens andre er buske eller træer. Nogle planter kalder vi simpelten for ukrut, men det er kun, når de vokser på steder, hvor vi ikke vil have dem”. (Ejbye -Ernst  & Stokholm, s.84 )

Planterne har en stor betydning for, hvordan vores omgivelser ser ud og hvor vigtigt de er. Da alt liv på jorden er afhængig af planternes evne gennem fotosyntese kan man sige.

Hvad er fotosyntese

Fotosyntese er en proces der forgår i planternes grønne blade "der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand".(Skov- i skolen.dk> Lidt om fotosyntese)

Hvis vi deler ordet "fotosyntese" i to, så foto står for ”lys” og syntese står for ”at sætte noget sammen”. Som tidligere nævnt er denne proces grundlaget for livet på jorden og det betyder at alle levende organismer er afhængige af ilt som processen ses på billedet. 

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

Frøplanter og sporeplanter

I de danske natur områder findes der 2237 arter af frøplanter, hvor de laver frø. Imens sporeplanterne ikke danner frø, men spreder sig ved hjælp af sporer.

Det er svært at finde præcis hvor mange plantearter der findes i hele verden. Det nyeste undersøgesesler viser, at der er omkring 400.000 arter, da der opdages og beskrives ny plantearter hele tiden.  Der er også mange arter som uddør på grund af miljøforening, hvor det sker via vores aktiviteter. 


litteratur :
Ejbye- Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv Uderummet i Pædagogisk Praksis. s.84-99

Link:
https://www.google.com/search?q=hvad+er+plante&rlz=1C1NHXL_daDK819DK819&sxsrf=ACYBGNQMLe1uF52D7RMkZGIc-xUfRhxzaw:1581068970851&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwj7yP3ylL_nAhVBElAKHTW1CToQ_AUoAXoECBIQAw&biw=1536&bih=723 

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

Logbog plantehold

I dag d.28.01.20 plantede jeg vores kartofler og sort peber om, da planterne groede og krævede mere plads. 

Kartofler i mørket

    

Sort peber

Ny omplantning

Kartoflerne skulle først stå i mørket og efter at jeg plantede dem om lagde potterne i lyset. Dette
gjorde jeg fordi planterne vokser bedst i lyset.  

Link: https://www.youtube.com/watch?v=hys91bHs3t4 

Hestekastanjen 

2 spisekastanjer og 2 hestekastanjer, en ud af fire kastanjer begynder at spire.

Opdatering på vores planter

I dag d.04.02.20 har jeg plantet Hestekastanje om, da den vokser konstant og var ved at  knække i stængelen.

Planten kom i en ny potte og jeg lagde et stykke pind til den kan støtte/ holde planten lige.

Der kommet også spiring i vores andre bakker og nogle af dem plantes om snart.

5/2 2020

Sina og jeg kunne ikke lade være med at pille ved spise kastanjen. vi undrede os over at hestekastanjen vokser så hurtigt. vi var "bange" for om spisekastanjen slet ikke ville vokse. Til stor glæde er der kommet en spire på spise kastanjens frø, billede herunder.

Vi valgte at potte kartoflerne om i spande. Èn i gruppen havde tidligere erfaring i at dyrke kartofler på denne måde. Især god hvis haven ikke er så stor, da det ikke kræver meget plads. Børnene/brugerne kan følge udviklingen fra en kartoffel til mange i spanden.

se evt. link https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/kartofler/1325.html

 

 

 En lille opdatering d. 18.02.20

I dag plantede jeg spisekastanjen om da den var også vokset til at komme i en ny potte. Potten kom på vindueskarmen for at planten kan få mere lys. Heldigvis har vi en af hver kastanje plante og i de to andre er ikke kommet spiring endnu. Dem har jeg dækket godt med jord igen og håber at i der sker noget med dem i de næste par uger. 

Plantehold

Plantehold igangsat d. 08. januar


Som en del af vores natur og udeliv forløb, skal vi forsøge os frem med at plante flere forskellige frø, for at give erfaringer med hvordan de forskellige frø vokser. Opgave beskrivelsen lød på at vi som studiegruppe skulle forsøge os frem med 3 forskellige slags frø, nogle fra vores køleskabe, nogle som vi køber og nogle vi selv finder i naturen. For at være 100% sikre på hvilke frø der er plantet hvor, så har vi lavet etiketter til alle frøene.

Alle vores frø er blevet sået i pottemuld, og sat under et plastik låg for at holde en høj fugtighed præcis som i et drivhus. Vores plastik bakker med låg er sat under en varme lampe, da vi er i vinter halvåret.



Frø fra køleskabet/køkken skabende

Fra køleskabet havde vi flere forskellige frø som vi ville forsøge at plante, vi har honning melon, snack peber, spidskommen, korn blanding, kartofler, sort peber, avokado og chili.

 

 

 

 

 

 

avokado frø

 

Købte frø

Fra købte frø har vi også flere forskellige vi har gulerødder, blomster blanding, solsikke frø, rødbeder og stribede rødbeder.

 

Frø indsamlet fra naturen 

Vi har også indsamlet nogle flere forskellige fra naturen, for at afprøve at så dem. Fra naturen har vi solhatte, kogle frø, heste kastanje og en spise kastanje.

 

 

Eksperimenterende 

For at fortage et lille eksperiment, har vi valgt at lade en kartoffel og en potte med sået kogle frø ude fra naturen stå i mørket, for at se om hvordan de vokser der, sammenlignet med dem der står i lyset. 

 

Så disse to potter står i et mørkt skab, for at de ikke får noget lys.

 

Hvad er et frø?

Dækfrø og Nøgenfrø

På alle planter findes der blomster. En blomst består af flere dele eks. kronblad, støvblad og et frugtanlæg.

Frugtanlægget sidder inde i midten af blomsten, frugtanlægget består også af små dele, tre dele, et støvfang, en griffel og en frugtknude.

Støvfanget fanger pollen fra vinden eller fra insekter fra samme planteart. Igennem et pollenrør flyder to sædceller ned til frøanlæggene. Tænk det som en kvindes livmoder.

Inde i frøanlæggene ligger der ægceller, der befrugtes af de to sædceller.

• Den ene sædcelle der befrugter ægcellen, bliver til kimen i frøet. Som eksempel har vi brugt avokado frøet, øverst oppe. Nedenfor ses kimen på et spise kastanje.

• Den anden sædcelle dannes til en næringsrig frøhvide, som kimen skal leve af, når frøet spirer, og kimplanten vokser frem. 
   (Ejbye- Ernst & Stokholm, s. 86 2018)

Her anes kimplanten på avokadoen

Processen kaldes dobbeltbefrugtning. Forekommer kun ved dækfrøede planter, der defineres ved, at deres frø er indkapslet i skaller, eks. avokado, græskarkerner, og kastanjer for at nævne nogle af de frø vi har sat i planteholdet. Mange dækfrø spredes af vinden.

Nøgenfrøede planter kendetegnes ved at de ikke er dækket af et beskyttet frøhus (kerne). I stedet sidder der et eller flere frø sammen på såkald­te frugtblade, der er samlet i kogler. 
Når planterne bliver bestøvet, sker det ved, at pollen fra han blomsterne fan­ges i en lille vanddråbe ved frøanlæg­gets mund, og ofte finder selve be­frugtningen først sted længe efter be­støvningen (haveabc)

Et eksempel på nøgenfrø fundet i skoven ved Årtoft Plantage, den 10 December. På tur med klassen.

Litteratur:

Ejbye- Ernst, N., & Stokholm, D. (2018). 5.1. I Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis (s.81-107). Århus: Hans Reitzel Forlag.

https://www.haveabc.dk/38/nøgenfrøede

Avokado forsøg - slut 19 februar 2020

. 

Ny plante til stuen?!

Igår fik familien og jeg avokado til aftensmaden, i stedet for at smide stenen ud. Vil jeg se om jeg kan lave mit eget avokado træ. Jeg kan godt lide at genanvende ting.

Det skulle efter sigende være en lang proces. Inspiration er hentet her: https://youtu.be/o5SZeB1ZpG0 Der vil løbende komme billeder for hver uge af processen, efter 1 måneds tid. Det vil sige fra januar ;) 

På YouTube kanalen anbefales der at stenen bliver skrællet, om det fremskrider processen er jeg ikke klar over. Jeg prøver at lave et der er skrællet og et der ikke er gjort noget ved.

Så er det bare at væbne sig med tålmodighed 

Nu er der gået 1 måned fra jeg satte stenene i vand. Dagen siger den 6 januar 2020.

Stenen der ikke blev skrællet (den brune), bruger ca. dobbelt så meget vand end den anden sten (den lyse), den brune sten afgiver brunt affaldsstoffer på glasset, den lyse afgiver intet- kun kalk fra vandet (det har vi så rigeligt af på Nordals)

Der sker et eller andet med den brune sten, den er flækket!

Er det spireprocesen der er startet? (Kimroden)

Umiddelbart ikke noget anerledes med den lyse sten endnu, havde regnet med at den ville være hurtigere til at udvikle sig!

I dag lærte vi så at det altså ikke hedder en sten, men et frø i Botanisk tale (Farrel H. 2016)

Er du nysgerrig på hvad et frø er, så tryk på linket

https://naturgruppe5.blogspot.com/2020/01/hvad-er-et-fr.html?m=1

14 januar 2020 frø rodskimen kommer nu for alvor til syne. Det går længe før frøet er helt klar til at udvokse, men når det er klar så sker der noget uge for uge. Nu kan vi begynde at måle roden.

Kimrod: 7 mm

Må indrømme at det andet frø er kommet i skammekrogen. Er bange for at bunden er vendt i vejret. Her den 5/2 2020 er der stadig ikke kommet nogen kimrod frem. 

Jubi den 6/2 2020. 2 måneder skulle der til!. Nu titter kimplanten frem. En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet. Kimen er forstadiet til den nye plante.

Lille film der startede 4 december og sluttede den 19 februar 2020

https://youtu.be/bFFTOVK_q70

Jeg fik et chok da jeg skulle finde ud af noget mere om avokadoen, den skulle være så sund, men det er på helsekosten- ikke klimaet.

Flere steder på nettet googlede jeg oprindelse. Store overskrifter dukker op; ”Derfor skal du straks stoppe med at spise avocadoer” (Bo Bedre), ”Så meget vand går der til én avokado” (Danwatch), jeg kunne blive ved!

På https://mydailyspace.dk/2019/07/avocado-den-udskaeldte-frugt/ advarer Ellen Bømler blandt andet mod at spise frugten, pga. dens vandforbrug. Advokadofrugten kræver nemlig 320 liter vand til én frugt. Hvilket i Petorca- provinsen i Chile har været i underskud af vand. Det har givet ulovlig udvinding af vandet i området. Bønderne i området måtte prioritere mellem at vasketøj eller lave mad. Det er på grund af frugten der manglede vand i området. (Bømler 2019)

Se i øvrigt dokumentar serien på Netflix "ROTTEN" Avocadokrigen fra 2019

Sofie Hviid har skrevet et indlæg på https://groenforskel.dk/avocado/ , hun interviewer blandt andet Bjarke Vejeskov, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Han siger der ikke kan tales om, at én plante generelt bruger for meget vand. Koblingen giver ikke mening da der skal ses på hele træet, og dens betydning for naturen.

Citat fra Bjarke Vejeskov ”Plantens vandforbrug er afhængig af, hvor varmt det er, og hvor meget solindstråling, der kommer. En plante forbruger det vand, der skal til for at køle den ned. En plante bruger ikke mere vand, end det, den skal bruge.”

Med det citat plus info i artiklen fra ”info boksen”; Kræver varme himmelstrøg og tåler ikke frost eller kolde vintre. Søgte jeg temperaturer i Spanien, hvilket har de optimale temperaturer. Se dem her: https://www.tui.dk/rejse/spanien/vejr/ , her er der ikke mangel på vand. Det kræver at vi forbrugere er obs på hvor supermarkedet anskaffer deres fødevarer, det vil jeg i hvert tilfælde være næste gang. 

Litteratur:

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.