Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
Kompetenceområdet inden for natur og teknologi
“Derfor handler dette kompetenceområde om at kunne designe og gennemføre undersøgelser på baggrund af spørgsmål, forventninger og hypoteser. Undervisningen skal give mulighed for at udtænke og udføre undersøgelser. Det kan være alt fra simpel sortering til et mere komplekst design. Der kan være fokus på eksempelvis teknologi, mennesker, vejr og natur. Efterhånden kan du også arbejde med miljø, stof og energi” (undersøgelse, natur og teknologi, emu.dk).
Ifølge emu.dk er en del af natur og teknologi fagets kompetenceområder, at undersøge og udføre forsøg, for at se om det giver de forventede resultater. Under dette kompetencemål har vi valgt at udarbejde et forløb om græshopper i en 2. klasse.
1. Inden klassen får græshopper, vil vi lave et forløb, hvor vi snakker om insekter. Vi vil undersøge naturen, børnene fra indskolingen får lov til at lave forskellige fælder og derefter undersøge de små dyr med loop og bestemmelsesdug for landdyr.
2. Vi vil undersøge med børnene hvordan græshoppernes levevilkår er, både af hjælp fra internettet og naturbøger. Med disse oplysninger kan børnene indrette terrariet, som græshopperne skal bo i.
4. Når græshopperne er i terrariet, vil vi dele børnene op i grupper, så de har en dag i ugen, hvor de har ansvaret for pasningen af græshopperne. Inden vil vi sammen med børnene lave en huskeliste til hver dag.
Eks.:
Huskeliste
Nyt vand
Fugtiggøre terrariet
Nyt græs i buret
Nyt græs i fryseren, eller nye korn til spiring
Se i buret om der er sket noge udvikling, udfylde skema
Tage billeder med ipad, dokumentere for udviklingen
5. Vi vil indgå et samarbejde med lærerne for, at få græshopperne med i undervisningen.
Eksempel hvordan vi kunne indgå græshoppen i nogle fag:
Dansk: Lave en historie eller eventyr med græshopper.
Matematik: Undervise børnene i hvor langt græshopper kan hoppe i forhold til deres egen kropslængde, og lade børnene regne ud hvor langt de selv ville kunne hoppe, hvis de kunne hoppe 20 gange deres egen kropslængde.
Billedkunst: Se græshoppen i loop, og derefter male/tegne den. Lave sit eget puslespil.
6. Til slut vil vi snakke med børnene om, hvilken ny viden de har fået om græshoppe forløbet.
Hele vores forløb er taget udgangspunkt i læring som sociale konstruktioner
En pædagog giver barnet viden -> Et barn med pædagogens viden -> En pædagog iscenesætter/støtter/forstyrrer et barns læreprocesser -> Barnet ændre sin viden om noget til noget nyt -> Som hverken er pædagogens viden eller det, barnet vidste før. (Ejbye- Ernst & Stokholm, S.35, 2018)
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
I punkt 10 har vi lavet et forløb, som er bygget op omkring vores mål. Målet er at børnene får en naturfagligviden om græshopper (alder, arter, levesteder, klima, køn, formering, evner, eventuel natur funktion og fødekæden). Vi får mulighed for at afprøve nogle af vores aktiviteter, når fjordskolens elever kommer på besøg.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogen er foran
Igennem vores forløb har pædagogen ansvaret for at grundigt undervise børnene i græshoppernes levevilkår og behov, for at børnene har fået tilstrækkelig viden i hvad det kræver at passe græshopperne.
Pædagogen er ved siden
Efter børnene er blevet undervist i græshoppernes levevilkår, vil pædagogen og børnene i fællesskab forberede og indrette terrariet, så det står klar. Herefter vil pædagogen og børnenes i fællesskab gå ud indfange græshopperne til terrariet.
Pædagogen er bagved
Efter græshopperne på plads i terrariet er børnenes eget ansvar at passe dem, og give dem hvad de har behov for. Pædagogen vil selvfølgelig stadig kontrollere om børnene lever op til det ansvar de har fået.
Litteraturliste
Ejbye- Ernst, N., & Stokholm, D. (2018). 2.4 Læring som sociale konstruktioner. I Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis (s. 35-40). Århus: Hans Reitzel Forlag.
