Hyldefløjter og krybskyttefløjter

I dag har vi lavet vores aktivitet 1, hvor vi har lavet hyldefløjter og krybskyttefløjter i vores biotop.

Hyldefløjter:

I vores biotop er der hyldetræer, hvor vi brugte nogle af dens grene til, at lave fløjter med.

1. Skær en fingertyk hyldegren ca. 15 cm lang.
2. Fjern marven. Her brugte vi en lang skrue.
3. Tjek at der ikke er savsmuld i.
4. Skær lydhullet ca. 2 cm fra den ene ende. Først lige ned og så et skråt snit.
5. Skær en træprop af f.eks. birkegren. Grenen skal snittes flad og tilpasses i rørets åbning.

Hjemmefra havde vi nok troet det ville være nemmere end det var, at lave hyldefløjten. Vi prøvede længe og eksperimenterede forskellige ting.

Her finder vi nogle fine hyldegrene.

Hyldefløjten vurdere vi er meget udfordrende. Det kræver meget tålmodighed og meget afprøvning. Vi kunne ikke få den til, at virke efter mange forsøg. Det er ikke en aktivitet, vi ville lave med børn eller børn med særlig behov. Vi så et klip på YouTube, hvor der er en mand der laver en fløjte ud af en gulerod. Det så nemmere ud og tænker det kunne godt afprøves. 

Det var den lyd vi fik frem 🤣

https://youtu.be/syQNbMMrm4k

Krybskyttefløjter: 

krybskyttefløjter kan kalde på rådyr.

1. Flæk en pind midt over.

2. Snit en fordybning i begge grenehalvdele.

3. Del et bredbladet græsstrå langs midterribben.

4. læg græsstrået mellem de to grenhalvdele.

5. Bind fløjten sammen med sno.

Krybskyttefløjten vurdere vi, var noget nemmere at lave. Det er en aktivitet man godt kunne lave med børn og børn med særlig behov. 

Vi har selv oplevet det ude i vores praktikker, hvordan stemningen eller samspillet ændre sig når man kommer udenfor. Børnene får mulighed for at komme lidt ud af søgelyset, de fleste af os kan nok huske hvordan det kunne føles,at sige noget i klasselokalet, hvor al fokus har været på en selv, og man har været anspændt og nervøs. Hvorimod når man var udenfor forsvandt presset og som beskrevet i teksten opstod der en mere afslappet stemning. Vi oplevede også at det er andre typer børn der kommer til orde end dem der for den største opmærksomhed inde i klasselokalet.

Målgruppe: indskoling og op, samt borger med særlig behov. Nye 0 klasse, kunne godt støttes med at flække grenen, men op efter skal pædagogen være til stede og holde opsyn, se om børnene er ansvarsfulde. Støtte efter behov (vurdere).

Forløb og ud af klasselokalet. Ud og lave krybskyttefløjter, afprøve fløjterne, se om de kan kalde rådyr til evt ved rådyr i indhegning. meningsfuldt at afprøve i praksis. Historie time. sanser - visuelle. Kropslig Fornemmelse, hvor hårdt skal de snitte.

Inspiration til aktiviteter til en udelivs dag. aktivitet når man sidder rundt om bålet. lave fløjten selv, stoltheden.

I mandags gik turen til Rømø

Om formiddagen har vi været på stranden, samlede opskyl og vi var heldig fik også set en sælunge der var på vej til vandet. Jeg fik desværre ikke gemt billedet af den.

Sneglehus

Rævespor 

Om eftermiddagen besøgte vi Vadehavscenteret, hvor vi fik en god rundvisning på deres udstilling samt gode aktivitet ideer med børn.

Kæmpe stort akvarium, hvor vi havde mulighed for at rører de forskellige dyr. 

Glad Zoo

Glad Zoo 17 december 2019

Glad Fagskole har en masse spændende linjer, der blandt andet foregår hos Glad Zoo i Lintrup. Fagskolen er en STU uddannelse (særligt tilrettelagt undervisning), inden for håndværk, dyrpasning og gartneri, der varer i 3 år. 

Lidt stemnings billeder fra dagen

Svært at være hvid om vinteren ;) 

Her en flok nysgerrige pædagog studerende 

Oprindeligt er denne balancebane til børnene og de besøgende, der besøger Glad Zoo. Gederne har lige så stor fornøjelse af banen. Det er vigtigt at kombinere leg og læring, Glad Zoo finder inspiration hos Lego. De erkender at de aldrig bliver lige så store.

For at få de besøgende rundt i hele Zooen, er driftsleder nødt til at tænke kreativt. 

Dyresilhuetterne skal findes i skoven, der leder dem videre op til andre dyr. Dette gøres for at undgå at besøgende laver et smut forbi og misser dyrbare oplevelser.

https://www.gladzoo.dk/dyr/

I sidste uge gik vores fælles tur på Tormaj strand

I grupperne fik vi udleveret tre begreber og vi skulle finde/ bygge symboler. Her er et eksempel ligevægt

Derefter gik vi på jagt efter sten

Her sammenligner vi dem med den skema, hvor der er forskellige billeder af sten. 

Friluftsdag ved Kær Vestermark

I onsdags havde vi friluftsdag, hvor vi var ude ved vores biotop en hel dag. 

Vores mål med friluftdagen var:

• At vi får afprøvet os selv under primitive forhold.
• At vi reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
• At vi tilegner os kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur.

Vi havde dagen forinden planlagt hvad vi ville lave. Vi ville undersøge naturen rundt omkring vores Biotop og lave forskelligt mad over bål.

Bål:

Vi havde taget tørt brænde, aviser og tændstål med fra skolen. Bjørn og Betina fik hurtigt lavet et bål.

Mad:

Vi lavede suppe, indbagt pizza, pizza, pandekager og kylling i saltdej.

I suppen havde vi taget gulerødder, kartofler, porre, boullion, karry og så havde Sina nogle friske chilier med, som man må sige der var fut i. Suppen gav os varmen.

Indbagt pizza valgte vi at lave for, at få erfaringer med hollænder gryden. Vi valgte at lave dejen i naturen. Dejen blev ret sej og svær at arbejde med. Vi snakkede om, at det måske kunne være temperaturen der spillede ind. Vi varmede hollænder gryden op og derefter lagde bagefad og bagepapir i, hvor vi så kunne tage den indbagte pizza i. Vi tog gløder på låget for, at  maden fik varme oppefra. Det gik rigtig hurtigt og selvom det ikke var meningen vendte vi den indbagte pizza i gryden, da den fik mere varme nedefra end oppefra. Da vi havde mere dej tilbage lavede vi også en almindelig pizza. Både den indbagte pizza og den almindelige pizza smagte rigtig godt.

Vi lavede almindelige pandekager, som er rigtig hyggeligt og nemt at lave. Vi havde dog glemt en palletkniv, så det snittede Bjørn lige til os. 

Vi fandt æbler og rose hyben ved vores biotop, som vi kogte med vaniljesukker. Det blev til en æblekompot, som vi tog på pandekagerne. vi vil nedenfor forklarer hvordan ”De fem vidensformer” kom i spil i udførelsen af marmeladen.

Vidensformer:

Katalog viden- fagudtryk, systematisere, fakta

Vi benyttede google for at undersøge de bær og frugter der er i nærheden af vores biotop, for at være sikre på at de var spiselige, og eventuelt hvordan de skulle tilberedes. Vi forsøgte at undersøge hvilke træ arter der var omkring i vores biotop, dog var de problematiske at identificere, da der ikke var blade på træerne. Vi kendte dog til nogle at planterne omkring i vores biotop, der var hyl, rose hyben, et par æble træer og brombær buske.

Analog viden- iagttagelse, sanser, erfaringer

Nogle af os havde personlige erfaringer med hyben, vi kaldte det kløpulver i vores barndom, da vi havde gjort os “fysiske” erfaringer- sanse. Nogle smagte på frugten. 

Dialogisk viden- samtalen. Taler ud fra den analogiske viden så opstår den dialogiske viden!

Kropslig viden- mærke, føle, ubevidst og bevidst viden- minder meget om den analogiske viden, igen kan den dialogiske viden opstå.

Frilufts dagen i vores biotop gav os rig mulighed for at få udvidet vores kropslige viden i 

Phronesis- kognitive skemaer bliver udvidet, den er lidt mere abstrakt end som sådan- begrebsdannelse.

Side. 60-61 i Natur og udeliv-uderummet i pædagogisk praksis, Ejby-Ernst N. & Stokholm D. 2018. Hans Reitzels Forlag

Kylling i saltdej. Først lavede vi saltdejen, hvor vi så lagde kyllingefileterne i med hvidløg og pore. Saltdejen med kyllingen lagde vi i bålet. Den lå i bålet cirka 1,5 time. Kyllingen smagte godt dog ret saltet. 

Fladhugget Skiveøkse muligvis fra Stenalderen 13000- 4000 år f.v.t. (før vor tidsregning), fundet ved lavvande ved vores Biotop ved Kær Vestermark

Flinte skraber

Mellem måltiderne var vi på skift ude og opdage/udforske vores biotop. Vi fandt vorterødder, fugleredder, forskellige flinteredskaber og meget andet.

Finde biotop til friluftsdag

Onsdag d. 11. december har vi friluftsdag. Vi skal være ude i naturen i cirka 12 timer, hvor vi vil udføre forskellige friluftsaktiviteter. Målet med turen er, at vi afprøver os selv under primitive forhold og bliver styrket i planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur.

Friluftsdagen skal foregå i et biotop vi selv finder, så derfor var Bjørn og jeg ude og finde et sted i foregås. Vi fandt et område ude ved Kær Vestermark tæt på Sønderborg, hvor der er shelters, marker, skov og en lille strand. Vi valgte dette område, da det giver os rig mulighed for, at udføre flere forskellige udendørs aktiviteter.

Avokado forsøg - slut 19 februar 2020

. 

Ny plante til stuen?!

Igår fik familien og jeg avokado til aftensmaden, i stedet for at smide stenen ud. Vil jeg se om jeg kan lave mit eget avokado træ. Jeg kan godt lide at genanvende ting.

Det skulle efter sigende være en lang proces. Inspiration er hentet her: https://youtu.be/o5SZeB1ZpG0 Der vil løbende komme billeder for hver uge af processen, efter 1 måneds tid. Det vil sige fra januar ;) 

På YouTube kanalen anbefales der at stenen bliver skrællet, om det fremskrider processen er jeg ikke klar over. Jeg prøver at lave et der er skrællet og et der ikke er gjort noget ved.

Så er det bare at væbne sig med tålmodighed 

Nu er der gået 1 måned fra jeg satte stenene i vand. Dagen siger den 6 januar 2020.

Stenen der ikke blev skrællet (den brune), bruger ca. dobbelt så meget vand end den anden sten (den lyse), den brune sten afgiver brunt affaldsstoffer på glasset, den lyse afgiver intet- kun kalk fra vandet (det har vi så rigeligt af på Nordals)

Der sker et eller andet med den brune sten, den er flækket!

Er det spireprocesen der er startet? (Kimroden)

Umiddelbart ikke noget anerledes med den lyse sten endnu, havde regnet med at den ville være hurtigere til at udvikle sig!

I dag lærte vi så at det altså ikke hedder en sten, men et frø i Botanisk tale (Farrel H. 2016)

Er du nysgerrig på hvad et frø er, så tryk på linket

https://naturgruppe5.blogspot.com/2020/01/hvad-er-et-fr.html?m=1

14 januar 2020 frø rodskimen kommer nu for alvor til syne. Det går længe før frøet er helt klar til at udvokse, men når det er klar så sker der noget uge for uge. Nu kan vi begynde at måle roden.

Kimrod: 7 mm

Må indrømme at det andet frø er kommet i skammekrogen. Er bange for at bunden er vendt i vejret. Her den 5/2 2020 er der stadig ikke kommet nogen kimrod frem. 

Jubi den 6/2 2020. 2 måneder skulle der til!. Nu titter kimplanten frem. En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet. Kimen er forstadiet til den nye plante.

Lille film der startede 4 december og sluttede den 19 februar 2020

https://youtu.be/bFFTOVK_q70

Jeg fik et chok da jeg skulle finde ud af noget mere om avokadoen, den skulle være så sund, men det er på helsekosten- ikke klimaet.

Flere steder på nettet googlede jeg oprindelse. Store overskrifter dukker op; ”Derfor skal du straks stoppe med at spise avocadoer” (Bo Bedre), ”Så meget vand går der til én avokado” (Danwatch), jeg kunne blive ved!

På https://mydailyspace.dk/2019/07/avocado-den-udskaeldte-frugt/ advarer Ellen Bømler blandt andet mod at spise frugten, pga. dens vandforbrug. Advokadofrugten kræver nemlig 320 liter vand til én frugt. Hvilket i Petorca- provinsen i Chile har været i underskud af vand. Det har givet ulovlig udvinding af vandet i området. Bønderne i området måtte prioritere mellem at vasketøj eller lave mad. Det er på grund af frugten der manglede vand i området. (Bømler 2019)

Se i øvrigt dokumentar serien på Netflix "ROTTEN" Avocadokrigen fra 2019

Sofie Hviid har skrevet et indlæg på https://groenforskel.dk/avocado/ , hun interviewer blandt andet Bjarke Vejeskov, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Han siger der ikke kan tales om, at én plante generelt bruger for meget vand. Koblingen giver ikke mening da der skal ses på hele træet, og dens betydning for naturen.

Citat fra Bjarke Vejeskov ”Plantens vandforbrug er afhængig af, hvor varmt det er, og hvor meget solindstråling, der kommer. En plante forbruger det vand, der skal til for at køle den ned. En plante bruger ikke mere vand, end det, den skal bruge.”

Med det citat plus info i artiklen fra ”info boksen”; Kræver varme himmelstrøg og tåler ikke frost eller kolde vintre. Søgte jeg temperaturer i Spanien, hvilket har de optimale temperaturer. Se dem her: https://www.tui.dk/rejse/spanien/vejr/ , her er der ikke mangel på vand. Det kræver at vi forbrugere er obs på hvor supermarkedet anskaffer deres fødevarer, det vil jeg i hvert tilfælde være næste gang. 

Litteratur:

Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.