torsdag den 9. april 2020

Planterne

Bare en lille billede opdatering af planterne

Det er Corona tid og vi er hjemsendt. Påskeferie :) 

Spisekastanjen

Spisekastanjens blade er så smukke

Rødbeden lever stadig

Peberfrugten har blomst, og der er kommet små frugter på

Avokadoen skyder også flot, jeg vender den mod solen - så den får en så lige stængel som mulig
Ikke mere herfra. Rigtig god dag

torsdag den 26. marts 2020

K4 opgave




I min K4 aktivitet har jeg valgt at lave et miniøkosystem i en lukket glasbeholder. Forsøget er eksempel på et økosystem, hvor vand, ilt, kuldioxid og næringssalte bevæger sig i det lukkede kredsløb. 
Det med at plante i en lukket glasflaske, blev jeg inspireret af min underviser Ida, da hun også oprettede et lille økosystem og via dette link  https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files/Filer/Undervisningsvejledninger/FLASKEHAVEN.pdf

I glasbeholderen er det vigtigt at man vælger en lang tids plante, og det betyder at den ikke skal vokse for hurtigt, ellers fyldes glasset hurtigt. Derfor har jeg valgt at plante aloe-vera-plante i den. https://australian-bodycare.com/da/aloe-vera-plante/

Jeg lavede det med min studiekammerat Betina, hun hjalp mig med at hælde tingene i flasken. I bunden af flasken kom der lidt Lecca nødder og priklejord, derefter førte vi planterne forsigtig ned i flasken og lukkede låget til.







Som tidligere nævnt behøver man ikke vande planten, da den selv kan omdanne de nærringstoffer den har brug for, og den passer sig selv.
Det er rigtig vigtigt at man i starten lukker låget til. Nogle dage efter ser man, at der i glasset er kondens/vand. Så kan man åbne låget, for planterne, ellers kan de rådne og gå ud.


Det var spændende at lave et lille økosystem selv, det kan også laves med børn i en SFO fx. da de kan være med til at finde planter, eksperimenter det med en voksen og følge med i udviklingen. I pædagogisk praksis indgår planter ofte som en slevføgliget del, hvor om foråret fx. pædagogen sammen med børnene kan gå en tur i skoven på opdagelse og kigger efter forårs tegn. Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D.(2015). Natur og udeliv. s.83

Det var også lidt svært, da glasset er meget dybt og har et smalt hul. Derfor kan det være en god idé, at være mindst to mand - for en skal holde den sammenrullede avis og den anden hælder lecca nødder og jord i, uden at flaskevæggene bliver beskidt og til sidst lægge planten på midten af flasken. Den største udfordring var at få planten ned på plads. Vi blev nødt til at bruge 2 lange pinde for at rette den til. 
Nu står den i klassen og venter til vores eksamen, og jeg er mega spændt på hvor meget den vokser til den tid.


tirsdag den 17. marts 2020

Corona dage- udskudt eksamen

Ud i naturen

Øv øv øv det er træls at Danmark er lukket ned pga. Covid 19, men en nødvendighed. Heldigvis har dette modul givet os en masse inspiration til udendørs aktiviteter. Desværre er vores eksamen ligeledes udskudt til ubestemt tid. Jeg håber dog, at den skal afholdes inden juni. Det er der 3. praktik starter. Glæder mig helt vildt - det er et aflastningshjem for børn og unge med udfordringer.

Meningen med min selvstændige K4 opgave var at lave Bee Wrapshttps://www.okofamilien.dk/shop/?brand=17-beeacutes-wrap&gclid=Cj0KCQjw6sHzBRCbARIsAF8FMpUzjtG_40h2bFYPDCZOslCTV4l6vnqka36AcV13jNzCz6XvVPMB6kIaAoXCEALw_wcB ) af hygiejniske grunde og smittefare, vælger jeg at gå væk fra min ide´, men vil helt sikkert lave det senere, da alle materialer er hentet- Ib var flink at donere en plade bivoks til projektet.


Vi har i dag fået tiden til at gå ved vandet. Min søn, Simon, og veninden var med på tur.
Her er nogle billeder:


Han fandt et kæmpe vættelys fra en belemnit blæksprutte http://www.blaeksprutte.dk/vaettelys.htm
Vi undersøgte den og fandt ud af at den er 5 cm lang og 2 cm bred. Vi fandt også ud af at den var meget større end alle de andre vættelys vi havde liggende. Vættelyset er lidt kortere end Simons tommelfinger. Simons veninde havde aldrig set en i virkeligheden, så hun fik den med hjem, for at vise den i skolen. Underligt at tænke på at den er over 65 millioner år gammel.


Ungerne fandt en bunke med fjer, de blev enige om at det nok var ræven der havde været på spil.
Og hov denne mærkelige fisk lå på stranden, det gjorde den ikke i går. vi ringede til en livlinje. Vores nabo! Han er fisker. Han oplyste os om at det var en stenbidder, han spurgte om det var en kvabso! "ja hvad er det for en fætter?", "Er det en hun eller han?"https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/fisk/stenbider/. Hmm spiser den sten!, spurgte ungerne https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fisk/item/stenbider i linket viser det sig at den ikke spiser sten, men plankton, krebsdyr og gopler. Vi tror det er en han, da den er helt lyserød i siderne og lys under bugen, så altså ikke en kvabso. 


Simon fandt, let, en masse slebet glas, der har rullet rundt i bølgerne. 
Han skyllede dem og sorterede dem i farver, da han kom hjem.
I aften taler Dronningen til nationen https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-17-dronningen-taler-til-nationen-klokken-20 det er ikke sket før udover nytårstalen hvert år, hvilket er historisk.

På rav tur, sammen med tøsen, der er 17 år, lige om lidt.

Vi har fundet en fælles hobby. Vi går på ravjagt med uv-lys. 


De her stykker fandt hun på vestkysten, fnuller, som de kalder det. Jeg kan ikke henvise direkte til video linket, da den ligger på Facebook, og er en lukket gruppe. Men ansøg om gruppeoptagelse hvis du er interesseret. Gruppen hedder "Alle os der elsker rav", Arvid Jacobsen er administrator i gruppen og har lavet en video, i videoen fortæller han at:

 Fniller, fnuller rav er "turistrav", størrelsen kan defineres ved, at det kan komme op i næsen:) 
Et stykke rav er lidt større og kan ikke sætte sig fast i næsen :) 
En klump rav, er større endnu.


Mange tror at det kun er på vestkysten, der findes rav. Ravet ligger hele vejen på kysterne, nogle steder på marken. Der skal bare det rette vind og vejr til. Så øvede er min datter og jeg ikke endnu at vi kan aflæse forholdene. 
Billedet er fra Nordals, man ser at der er lavvandet og "Rav tanget" ligger fint på kysten- lige til at rage i. https://www.dr.dk/nyheder/vejret/video-saadan-er-de-bedste-betingelser-rav-jagt 


Rav stykkerne lyser neon gult i mørket.



Alt dette fandt vi. 1 uge efter blæsevejr. 


Indrømmet:

Disse rav stykker er købt for en lille 50ér. Men der er noget fascinerende over det danske "Guld". læs om rav og hør Rav Anders fortælle


fredag den 6. marts 2020

Pileflet på Campus


Pileflet brødkurv

3 uger inden



I uge 7-8 forberedte vi en skabelon til en brødkurv, den skal nå at tørre inden den 6 marts. 2 Y grene, helst så ens som muligt. 

Grenen der går lige op skal snittes yderst, og den anden snittes inderst. Derefter skal de sættes sammen med tape eller snor. Jeg havde nogle klemmer der sidder på skabelonen, indtil at vi skal bruge den. 

70-80 cm lang, voldsom store brød der skal i kurven! Jeg brugte hasselgrene, da der ikke er så mange knaster, som i forhold til frugttræer.

6 marts på Campus



Vi er virkelig meget koncentreret. Vi blev enige om, at holdet aldrig havde været så stille før.


Så skal der flettes 8 taller, vi fandt 10 tynde pilegrene. Det skal virkeligt holdes stramt, og kræver mange fingerkræfter. Når pilen slipper op, starter man med den næste pil modsat, af hvor den slap op. 
3 grene i den ene ende og fortsæt i den anden. 


Jeg glemte at få et billede af to pinde der skubbes ind i det flettede. For herefter fletter man med 4 pinde. 


Sådan, tror ikke det blev en brødkurv, men nærmere en kurv til husløg og pæne sten, til pynt udenfor trappen.

mandag den 17. februar 2020

Udviklingsprojekt opgave 1


Udviklingsprojekt

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

I vores udviklingsprojekt vil vi forandre ude arealet på Dybbøl skolen, for at gøre det mere attraktivt og få børnenes fantasi og kreativitet mere i spil. Samt vil vi give de fastansatte pædagoger nogle redskaber for at gøre natur og udeliv en større del af hverdagen.
Dette vil vi gøre ved at lave et areal som er beregnet til Loose parts play og nogle kasser med redskaber til at bygge huler med.

For at bedst muligt fremme vores udviklingsprojekt, vil vi gøre brug af modellen om aktionslæring. Aktionslærings modellen er udviklet til at understøtte pædagoger i gennem et udviklingsprojekt.

2. Viden - Planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? 

Vi vil gerne blive klogere på hvordan vi kan gøre et udeareal mere spændende og attraktivt for børnene, da vores forståelse er at børnene hellere vil være indenfor end udenfor. 

For at gøre vores udeareal spændende vil vi afmærke et område, hvor vi vil lægge en masse redskaber (bildæk, brædder, plastikrør, træstubbe og eventuelt halmballer), for at stimulere børnenes egen fantasi og kreativitet i hvordan disse redskaber kan benyttes til leg.
Vi vil også opstille kasser med presenninger, reb og instruktioner til hvordan man kan bygge en hule. Disse kasser vil dog være aflåst og derfor vil denne aktivitet være mere voksen styret end loose parts play delen af projektet. 

Fremgangsmåde:

Februar:
d. 6. introduktion af udviklingsprojekt til personalemøde, og finde kontaktpersoner.
d. 17. møde med kontaktpersoner og leder, samt finde frem til temaet for udviklingsprojektet.
d. 18. kontakte forskellige firmaer angående materialer.
d. 19. indsamling af empiri fra både elever og pædagoger, samt opstillinger af redskaber.

Herefter vil vi finde forskellige dage hvor vi vil besøge skolen og iagttage hvordan børnene benytter sig af vores areal. Oven i vores egne iagttagelser har vi aftalt med vores kontaktpersoner på skolen, at de også vil iagttage arealet, for at se hvor flittigt det bliver benyttet. 

Teori vi vil benytte:
Loose parts play
Pædagogens rolle
Pædagogens indlevelse i legen
Affordance 


3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi vil uddele spørgeskemaer til pædagogerne, for at høre deres mening om hvordan de bruger udeliv i institutionen. 
Samt har vi fået lov til at gå ind i nogle af klasserne og spørge eleverne om hvordan de bruger udelivet i institutionen. 

Spørgeskema til pædagogerne- Natur og udeliv

Hvordan benytter i natur og udeliv i institutionen?

________________________________________________________________________
________________________________________________________________________
Synes du natur og udeliv burde fylde mere i institutionen? ________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________ Synes du der mangler noget på udearealet?
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________


fredag den 7. februar 2020

Hvad er en plante?



Hvad er en plante
Der ingen tvivl om, at alle os voksne og børn har en forestilling om, hvad en plante er. Da det er noget med grønne blader og blomster og at planterne vokser i jorden og sidder fast med en rod.

Billedresultat for hvad er plante


Der er forskelige definitioner om planter, ”Mange vil kunne gøre rede for særlige kendtegen eller forskelle på nogle planter og for, at nogle er urter, mens andre er buske eller træer. Nogle planter kalder vi simpelten for ukrut, men det er kun, når de vokser på steder, hvor vi ikke vil have dem”. (Ejbye -Ernst  & Stokholm, s.84 )


















Planterne har en stor betydning for, hvordan vores omgivelser ser ud og hvor vigtigt de er. Da alt liv på jorden er afhængig af planternes evne gennem fotosyntese kan man sige.

Hvad er fotosyntese
Fotosyntese er en proces der forgår i planternes grønne blade "der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand".(Skov- i skolen.dk> Lidt om fotosyntese)
Hvis vi deler ordet "fotosyntese" i to, så foto står for ”lys” og syntese står for ”at sætte noget sammen. Som tidligere nævnt er denne proces grundlaget for livet på jorden og det betyder at alle levende organismer er afhængige af ilt som processen ses på billedet. 




















Frøplanter og sporeplanter
I de danske natur områder findes der 2237 arter af frøplanter, hvor de laver frø. Imens sporeplanterne ikke danner frø, men spreder sig ved hjælp af sporer.
Det er svært at finde præcis hvor mange plantearter der findes i hele verden. Det nyeste undersøgesesler viser, at der er omkring 400.000 arter, da der opdages og beskrives ny plantearter hele tiden.  Der er også mange arter som uddør på grund af miljøforening, hvor det sker via vores aktiviteter. 


litteratur :
Ejbye- Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv Uderummet i Pædagogisk Praksis. s.84-99

Link:
https://www.google.com/search?q=hvad+er+plante&rlz=1C1NHXL_daDK819DK819&sxsrf=ACYBGNQMLe1uF52D7RMkZGIc-xUfRhxzaw:1581068970851&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=2ahUKEwj7yP3ylL_nAhVBElAKHTW1CToQ_AUoAXoECBIQAw&biw=1536&bih=723 

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese

torsdag den 6. februar 2020

Dyrehold Græshopper


Dokumentation og formidling 

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 


Vi vil løbende observerer børnenes engagement, og løbende være opmærksom på om de benytter den katalog viden de har fået. 

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Børnene har i vores forløb undersøgt, tegnet og lavet puslespil af græshopper. Vi satte en bane op, hvor de kunne se visuelt, hvor langt en græshoppe kunne hoppe, hvor de selv kunne afprøve deres egen længdespring. 


Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

I gruppen vidste vi ikke meget om græshoppernes levevilkår, livscyklus og anatomi, hvilket er ny viden vi har tilegnet os igennem dette forløb. Græshoppen har ikke før sagt os noget, men efter dette forløb må vi indrømme, at det er et meget spændende og interesant dyr. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Er det etisk korrekt at holde dyrene i fangeskab for, at udvide ens viden?
Er det okay at slå dyrene ihjel efter man ikke skal bruge dem længere? 

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Igennem dette forløb blev græshopper et mere velkendt insekt for os, i forhold til inden vi gik i gang. Ved at græshopper blev et mere velkendt insekt for os, kan det gøre det "nemmere" at eventuelt benytte dem til madlavning og dermed en mere bære dygtigt kost. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Igennem dyreholdet havde havde vi flere gode oplevelser med dyrene, de gav anledning til stor nysgerrighed. Vi har brugt meget tid på at observerer dem og betragte dem.

Det var samtidig rigtig fedt at afprøve et forløb med Fjordskolen, som gav os erfaring og ideer, hvordan man kan gøre det i praksis. Hele forløbet gjorde os mere modige på at udføre dyrehold ude i praksis.